De fleste har prøvet at blive væltet halvvejs omkuld af en glad hund på to ben. Det kommer næsten altid fra et godt sted. En hund, der er lykkelig, fordi du kommer hjem, eller fordi der kommer gæster. Men ikke desto mindre er det et irritationsmoment for mange. Og det kan være farligt, hvis en stor hund hopper op af et lille barn eller et ældre menneske. Min hund hopper op – hvordan løser jeg det?
I videoen her finder du min “opskrift” på, hvordan du løser det, når din hund hopper op. Både generelt, at hunden hopper op på fremmede, og så helt specifikt, når der kommer gæster ind i hjemmet. Opskriften består af 2 trin.
Step 1: Forebyg, at din hund hopper op
Det første skridt til at komme enhver form for adfærdsudfordring til livs er at forebygge, at det sker igen. At hoppe op er typisk enormt selvforstærkende, for vi hilser jo på en hund, der hopper op – enten på den ene eller den anden måde. Jeg anbefaler, at man enten har sin hund i snor eller bruger et babygitter, mens man træner.
Step 2: Lær hunden, hvad du gerne vil have i stedet for
Næste skridt er at træne, hvad du gerne vil have hunden til at gøre i stedet for. I videoen viser jeg, hvordan jeg lærer hunden et “sit” i stedet for at hoppe op. Det giver en mere høflig og rolig hilsen. Hunden kan ikke både hoppe op og sidde ned på samme tid. Til slut i videoen viser jeg, hvordan jeg implementerer sit ved hilsen i praksis, når det kommer gæster ind ad døren.
Hvorfor konsekvens og forståelse af "gevinster" er nøglen til succes
For at få det fulde udbytte af de to trin, er det afgørende at forstå, hvorfor konsekvens er din bedste ven i denne træning. Som nævnt er det at hoppe op en adfærd, der er drevet af hundens ønske om social interaktion. Hunde gør kun det, der kan betale sig for dem, og i hundens verden er kontakt – uanset om det er et kram eller et irriteret skub – en form for gevinst. Hvis vi ikke er 100% konsekvente i vores forebyggelse og træning, risikerer vi at sende blandede signaler, der forlænger processen unødigt.
En hyppig udfordring er de gæster, der lader hunden hoppe op, fordi "det gør ikke noget". Her skal man huske, at det faktisk gør noget for træningen. Hvis hunden får succes med at hoppe bare én ud af ti gange, så bliver adfærden ekstremt svær at slippe af med, fordi hunden altid vil leve i håbet om, at det er lige præcis nu, det kan betale sig. Ved at bruge de to trin – forebyggelse via snor/gitter og indlæring af sit – sikrer du, at hunden aldrig får den "tilfældige gevinst" ved at hoppe.
Det handler i sidste ende om at skabe tryghed og forudsigelighed for både hunden, dig selv og dine omgivelser. Når du implementerer de to trin konsekvent, ændrer du hundens forventning til hilsen-situationen. Fra at være en eksplosiv og stressende begivenhed på to ben, bliver det til en rolig og kontrolleret handling på fire poter (eller en numse i jorden). Det beskytter små børn og ældre mod at blive væltet, og det sparer dig for beskidte poteaftryk på tøjet. Ved at holde fast i strategien om at forebygge fejlene og belønne den ønskede adfærd, bygger du et fundament af tillid og god etikette, som holder resten af hundens liv. Det kræver tålmodighed at bryde en gammel vane, men ved at følge opskriften og fjerne muligheden for at hoppe op, mens man målrettet træner det siddende alternativ, vil du hurtigt se en hund, der vælger den høflige hilsen fremfor kaosset.
Kommentarer